Linda Melissa Kronborg

Da jeg var 16 år fik jeg min første kanin. Hun hed Stjerne, var en blanding af flere racer, men havde dværgvædder størrelse. I mine første 20 år som kaninejer havde jeg rigtig mange kaniner – både blandinger, franske væddere, hermeliner og dværgvæddere –  alle  udelukkende kælekaniner.

Så begyndte racerene og udstillingsegnet dværgvæddere at have min interesse. Jeg har altid været glad for madagascar dværgvæddere, og da jeg stiftede bekendtskab med dværgvædder sallander – og især kappetegnet sallander, var jeg helt solgt. At de to varianter madagascar og sallander passede fint sammen i avl- med kappetegnet i begge farver også- var og er det primært de varianter, jeg holder fast i.

I de seneste år er der kommet dværgvædder schwarzgrannen og gulrød, som jeg avler sammen – også i kappetegnet i begge farver. Og hermelinkaniner i blå, sort og senest ræverød og kappetegnet ræverød er nu også at finde hos mig.

I nogle år har jeg også haft dværgvædder blå og vildtblå også helfarvet og kappetegnet. Og løvehoved hvid blåøjet har også været en af mine passioner.Stor og lille rex er også nogle racer, jeg med stor glæde har haft. Og jeg har det sådan, at der altid skal være plads til en lille rex kanin hos mig.

Jeg har haft op til 45 kaniner, men prøver at holde mig til omkring 20. Min seriøsitet omkring rene racer ligger mig meget på sinde,- derfor er jeg meget på vagt overfor at få kaniner ind i min avl med usikker baggrund m.h.t. farvegener. Indtil nu er jeg stolt af mine kaninslægter, der har gener fri for uønsket farver.Hermed skal nævnes følgende avlere som mine kaninslægter stammer fra : Pernille Impey, Grethe Stick/Husum, Linda Reimann,Stine Thorlund, Rikke Hegwald.

Min største passion er og bliver dog kaniners trivsel og adfærd. En kælen og tillidsfuld kanin sidestiller jeg med en glad kanin, og jeg accepterer ikke aggressiv adfærd i min flok. Jeg gør meget ud af at hjælpe en kanin til at blive glad for mennesker, men desværre lykkedes det jo ikke altid. Som kaninejer har jeg også ”åben rådgivning”, og mange af mine købere er glade for min holdning til, at der ikke findes dumme spørgsmål, og at en sms altid er velkommen. Som erfaren kaninejer føler jeg mig med glæde forpligtet til at vejlede og råde andre, så endnu flere mennesker får lyst til at holde kaniner.