Lærke Vaaben Andersen

Jeg fik mine første dværgkaniner, da jeg var tre år gammel. Min far havde hele sin barndom og ungdom avlet kaniner til slagt og udstilling, så det var naturligt, at jeg – og min søster, også skulle have kaniner. Sammen som familie havde vi meget glæde af kaninerne og deltog også i børnedyrskue, da vi blev lidt ældre. Kaninerne levede delvist frit i huset, så vi havde meget kontakt dem, og de var en naturlig del af hverdagen.

Til at starte med havde vi blandings dværg kaniner, men fik senere dværg væddere, hvilket også var dem, der vandt mit hjerte. Vi begyndte at avle nogle kuld om året, og det var en stor fornøjelse og glæde at se, hvad der kom ud af det.

Da jeg flyttede hjemmefra, kunne jeg desværre ikke have kaniner mere, og der gik derfor en del år uden kaniner.

Da jeg senere flyttede til Benløse, så jeg muligheden for igen at have kaniner, da mine forældres gård kun lå 15 minutters kørsel væk, og det derfor var en mulighed at få dem opstaldet hos min forældre.

Jeg fik igen et par dværg kaniner som kælekaniner, og blev kort herefter medlem af Danmarks Kaninavlerforening. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg gerne ville udstille og dele min glæde for kaniner med andre. Derfor begyndte de racerene og udstillingsegnede dværg væddere at have min interesse, hvor fokus på godt temperament og helbred var i fokus. Jeg var så heldig, at min søster også genvandt sin interesse for at have kaniner. Vi var begge faldet for de blå dværg væddere og opkøbte over nogle år gode racerene dværg væddere i farven blå og sort med blåt gen, alle med super godt temperament.

Mine kaniner bor i kaninstalden, som jeg deler med min søster. En del af kaninerne går ude det meste af året i græsningsbure. Her lever de næsten udelukkende af grønt fra naturen, hvilket de trives godt med. Resten af kaninerne bor i kaninstalden, hvor vi også har vores hobby-værksted. Kaninerne er derfor vant til meget kontakt og mennesker omkring sig, da vi udover at tilbringe meget tid med dem også arbejder mange timer med vores hobbyer i stalden. Kaninerne lever primært at store mængder hø, halm og grønt fra naturen, samt en smule tilskudsfoder. For os betyder det meget, at de er tillidsfulde og trygge ved mennesker. Vi bruger meget tid på at ”bord-træne” dem, hvilket betyder, at vi tager dem ud af deres bur og kæler med dem på et lille bord. Det giver utroligt rolige og tillidsfulde kaniner, der er vant til mennesker.

Udstilling har fået min store interesse. Det er enormt spændende at få bedømt sine kaniner og se, om det man selv regner med, også er det, dommerne bedømmer. Har de kaniner, som man har sat sammen, matchet hinanden, så man kan se det positivt afspejlet i afkommets resultater? En anden vigtig del af udstillingerne er det sociale, som jeg også sætter stor pris på. Sammen med min søster har jeg mødt mange spændende glade mennesker og fået en masse gode oplevelser.

 

Lærke Vaaben Andersen