Ja, så kom dagen – den 31. oktober 2016
Efter 4443 dage som webmaster for Danmarks Kaninavlerforening slutter det så i dag – efter eget valg Det har været en dejlig rejse, med en masse dejlige oplevelser og jeg har lært en masse skønne og skøre kaninmennesker at kende rundt om i hele landet.
Mine største oplevelser er nok da jeg i 2008 blev beæret med årets foreningslederpris, den fine vase jeg fik dengang, har stadig ærespladsen på min reol.
I 2015 ved kammaratskabsaftenen tog HB så for alvor fusen på mig, da jeg blev udstyret med DK’s sølvnål – de fleste som var til stede den aften kunne vist godt se, hvor rørt jeg blev den dag.
Nå men der jo ikke nogen grund til at skrive en masse om mig, men jeg vil godt slutte af med at takke alle jeg har haft kontakt med gennem tiden: HB’ere, foreningsformænd, dommere, hoppere , udstillere og alle dem som ikke passer ind i nogle af kategorierne.
En speciel stor tak til Ela, for et mangeårigt samarbejde og til Susanna som jeg også har haft det fantastisk sammen med.
For at hele ikke skal lyde som en nekrolog, så ses vi jo nok derude på udstillingerne, da jeg jo vil fortsætte med det meste af det jeg har lavet indtil videre.
Tak for alt
Allan Larsen
Webmaster
Danmarks Kaninavlerforening.